Brand Activation.
Vi skabte en mental rekalibrering af datovarekategorien
✦ 2 x Creative Circle Shortlist, Creative Use of Technology + Outdoor
✦ 1 x Danish Digitial Award Shortlist, Best in Purpose Commercial
✦ Vinder af Ocean Outdoor Digital Creative Competition
“… Netto angriber madspild med nyt tiltag og sætter nedsatte datovarer på storskærm”
DR.DK
“… varer der nærmer sig udløbsdatoen og snart må smides ud, bliver nu dermed synlige for kunderne i bybilledet.”
Jyllands-Posten
Udfordring
Datovarer har historisk lidt under et imageproblem som "sidste stop før skraldespanden", og Netto ønskede at rebrande kategorien for at mindske madspild.
Ambitionen var at flytte den overskydende mad ud af køledisken og direkte ud på byens reklamepladser.
Den store tekniske udfordring var at bygge en infrastruktur, der kunne kommunikere tusindvis af unikke, hyperlokale tilbud i realtid – fuldstændig uden manuel indblanding.
Løsning
Vi skabte verdens første 100 % dynamiske anti-madspilds-reklame ved at koble butiksgulvet direkte sammen med det digitale byrum.
Hver gang en medarbejder scannede en nedsat datovare, blev den via et nyudviklet API og et intelligent beslutningslag sendt direkte ud på digitale skærme (DOOH) i nærheden af den specifikke butik.
Skærmene opdaterede sig selv øjeblikkeligt i takt med, at varerne blev sat ned og solgt ved kassen, hvilket operationaliserede interne realtidsdata til eksternt medieindhold.
Resultater
Initiativet forvandlede en teknisk supply chain-løsning til en stærk samfundshistorie med massiv dækning hos bl.a. DR, TV2, landsdækkende dagblade og lokalaviser.
Kampagnen skabte en anslået PR-værdi (OEMV) på over 600.000 kr. for et yderst begrænset budget.
Dækningen fungerede som en mental rekalibrering af datovarer, der samtidig gav Nettos digitale synlighed et varigt SEO-løft og validerede kædens førerposition inden for bæredygtigt forbrug.